BYENS ØKOLOGISKE MELLEMØSTLIG RESTAURANT

90-100% ØKOLOGI

Vi har modtaget det økologiske guldmærke og er den eneste økologiske shawarmabar i verden.

VELGØRENHED

Du er med til at støtte velgørende organisationer og lokale projekter i Palæstina.

DE BEDSTE ANMELDELSER

Vi sætter en ære i at gøre folk glade, så vi bliver hamrende stolte når anmelderne giver os 5 stjerner!

FOR MADELSKERE

Vi laver klassiske arabiske retter med de absolut bedste råvarer, så smagen sidder altid lige i skabet.

MANIFESTO

GAZA GRILL – ORGANISK & ARABISK​

Gaza Grill er et autentisk arabisk og økologisk spisehus, baseret på originale familieopskrifter fra Palæstina, og med dyb kærlighed til det rige mellemøstlige køkken, fællesspisning og deleretter.

Alt er 90-100% økologisk, så lokalt, traditionelt, hjemmelavet og frisklavet som muligt.Vores brød er bagt med bæredygtigt dansk mel fra Valsemøllen og vi bruger danske ærter til vores falafel og hummus.

Sprøjtemidler og GMO hører fortiden til, og dyrene skal have det godt og græsse ude i det fri.Så udover at alt vores oksekød, og halloum ost er dansk produceret, med garanteret velfærd, så er alle vores leverandører økologisk certificeret.

For at reducere vores CO2-aftryk, anbefaler vi i øvrigt alle kunder at spise mindre kød, så prøv vores lækre falafel og vores andre veganske og vegetariske mezze sideretter. De mætter godt og er sunde for både krop, sjæl og klimaet.

Vores strøm kommer fra Naturenergi og vi arbejder så vidt muligt kun med bionedbrydelige emballager, FSC certificerede tryksager, svanemærkede rengøringsmidler og helt uden madspild.

Alle dips er 100% veganske og vores
falafel, blomkål og pommes dybsteges i en frisk rapsolie som der ikke tilberedes andet i.

Scroll to Top
Scroll til toppen